Power

DBU anker tabt sag mod POWER: ”De er dårlige tabere”

Del

POWER fik den 20. april Sø- og Handelsrettens ord for, at elektronikkæden ikke havde krænket DBU’s rettigheder i sin markedsføring forud for EM i fodbold 2020. Den dom har DBU nu valgt at anke. POWER-direktør mener, at DBU opfører sig som dårlige tabere.

Sø- og Handelsretten var ikke i tvivl: POWER gjorde ikke noget forkert, da elektronik- og hvidevarekæden markedsførte sig forud for EM i fodbold 2020 – der på grund af corona-epidemien blev afviklet i 2021.

Efter et par ugers betænkningstid har DBU nu valgt at anke dommen til landsretten. 

- Jeg anerkender fuldt ud deres ret til at anke, men jeg må sige, at jeg synes, DBU tangerer en flok dårlige tabere. Begge parter har fremført deres sag. Retten har vurderet indgående og afsagt en dom. DBU har tabt. Hvad er der mere at diskutere, siger Jesper Boysen, der er administrerende direktør i POWER. Han fortsætter:

- Jeg har desuden noteret mig, at ikke en eneste af de eksperter, der tidligere har fulgt og udtalt sig om sagen, har sat spørgsmålstegn ved dommens resultat. Tværtimod. Det siger mig, at sagen er landet det helt rigtige sted. Og det burde DBU tage ad notam i stedet for – igen – at trække den her sag i langdrag.


POWER anker ikke

Sagen i Sø- og Handelsretten var anlagt af POWER for at få en afslutning på et forløb, som havde strakt sig over næsten to år. Som en del af retssagen nedlagde POWER påstand mod DBU om krænkende udtalelser i forbindelse med et program i Radio4, hvor DBU’s daværende kommercielle direktør udtalte sig om POWER. Det gav retten ikke POWER medhold i. Alligevel anker POWER ikke den del af afgørelsen.

- Nej, det gør vi bestemt ikke. Sø- og Handelsretten er jo en specialiseret domstol, og dommerne er kompetente mennesker og eksperter inden for netop markedsføringsloven. Når de tager stilling og vurderer en sag, så lytter man. Derfor har vi også valgt, at vi ikke vil anke den del af afgørelsen, som er gået os imod, siger Jesper Boysen.

POWER-direktøren er ikke nervøs ved udsigten til at skulle hoppe i vidneskranken endnu engang.

- Jeg er ikke det mindste nervøs. Vi står endnu stærkere, end vi gjorde sidste gang, efter dommen i Sø- og Handelsretten.


Det vides endnu ikke, hvornår sagen igen skal for retten.

Kontakter

PressekontaktPresseansvarligPower Danmark

Journalister, redaktører, bloggere og andet godtfolk vil vi naturligvis rigtig gerne tale med. Ring til vores presseansvarlige, på tlf. 2133 8088 eller send os en mail på presse@power.dk.

Tlf:+45 2133 8088presse@power.dk

Om POWER

POWER-eventyret startede i Danmark i 2015. Senere åbnede vi butikker i Finland, e-handel i Sverige, og i 2017 kom POWER til Norge. I dag er POWER Nordens nye elektronikgigant og nærmer sig 200 butikker, fordel på 4 lande og 4400 medarbejdere – og vi vokser stadig. Hos POWER ønsker vi altid at være et skridt foran, fordi vi ved, at velovervejede, effektive løsninger holder priserne lave, samtidig med at det giver den bedste handelsoplevelse for kunderne.

POWER er et selskab, som ejes af POWER International. POWER International ejes af AWILHELMSEN AS og Dolphin Invest AS ved Øivind Tidemandsen. Den norske koncern driver også POWER i Norge, Finland og Sverige. 

Vores mål er at skabe en sund og rentabel virksomhed, som sikrer trygge arbejdspladser for nuværende og kommende medarbejdere. Dette skal vi gøre gennem effektive løsninger, som kommer vores kunder til gode – og med mindst mulig negativ effekt på samfund og miljø.

Følg pressemeddelelser fra Power

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Power

POWER ansætter medieprofil fra Viaplay og TV223.4.2024 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse

Elektronik- og hvidevarekæden POWER ansætter pr. 1. maj Søren Kaule som Omnichannel Media Manager. Søren Kaule kommer med mere end 20 års erfaring fra TV2 og Viaplay, og med hans ansættelse ændrer POWER strategi og trækker blandt andet alle omnichannel-medieindkøb in-house. POWER-direktør Jesper Boysen kalder ansættelsen ”et naturligt gearskifte, som kommer til at få enorm betydning for POWERs udvikling”.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye